Villeroy & Boch
Siden 1748 har tyske Villeroy & Boch skabt porcelæn, først klassiske servicegenstande som tallerkener og kander. Men de var også innovative og greb hurtigt muligheden for at lave porcelænstoiletter, da dette blev populært i hjemmene i det 20. århundrede, først hos de velhavende og siden hos alle.
Alt i sanitetsporcelæn og tilbehør til badeværelset
Villeroy & Boch producerer i dag alt i sanitetsporcelæn til badeværelset, samt tilbehør som f.eks. toiletsæder. Se vores bestseller til højre eller gå på opdagelse i hele Villeroy & Bochs sortiment til badeværelset.
Væghængte toiletter og bideter fra Villeroy & Boch
Villeroy & Bochs væghængte toiletter og bideter. De fås i flere forskellige design-serier, der hver især hylder en særlig designtradition.
For eksempel den nærmest minimalistiske og utroligt rengøringsvenlige Subway-serie af toiletter og bideter. Her er der helt rene linjer og ubrudte flader uden nogle kringelkroge, synlige samlinger eller andet, der kan samle kalk og snavs. Det giver et meget stilrent toilet, du bare behøver tørre over med en fugtig klud – så er det rent!
Deres mere kubistiske Architectura- og Venticello-serier af toiletter byder på det samme rengøringsvenlige design. Blot i mere firkantede former med om ikke helt, så tæt på rette hjørner og linjer. Læs bl.a. vores guide om rengøringsvenlige toiletter her. De har også mere klassiske væghængte toiletter som Classic, Hommage og Compact. De er knapt så rengøringsvenlige, men det perfekte valg til et badeværelse holdt i klassisk design.