TVS
TVS startede i 1990 og har hele vejen igennem opbygget deres virksomhed omkring sunde danske værdier og stolte håndværksmæssige traditioner. Det har både gavnet forbrugerne i form af gennemtænkte, solide og velkonstruerede produkter, og skabt tradition for mange års ansættelse blandt medarbejderne.
Opvarmning og håndklædetørrere i 30 år
Tilbage i 1990 var håndklædetørrere stort set ukendte på danske badeværelser. Det besluttede Arne Gert Larsen og hans søn Henrik Larsen at gøre noget ved. Derfor stiftede de Totale Varme Systemer A/S som udviklede og producerede forskellige varmesystemer. Det blev dog hurtigt klart at produktionslinjen af håndklædetørrere var den vej TVS skulle gå. De første år gik alt, hvad det nye firma kunne producere af håndklædetørrere dog til det tyske marked. Det blev først senere i 1990’erne, at firmaet begyndte at introducere håndklædetørreren på det danske marked.
Det blev hurtigt en succes. For udover at introducere et nyt, praktisk produkt, de fleste danskere ellers kun kendte fra deres ferier, havde TVS også øje for at ramme tidens design og de materialer, der var populære hos danskerne. Det gjorde firmaets produkter til et populært førstevalg til først især danske badeværelser og senere danske køkkener og gange.